Hey hey derude, så er der nyt fra mig igen. Jeg ville bare fortælle om den dejlige jul, jeg har haft, og vil gerne høre fra andre, der også har gode juleoplevelser. Familiebrokken og de dårlige maver tager vi et andet sted, her er det ren julehygge og nytårsglæde:)

Selv holdt jeg jul hos min storebror, hvor mine forældre, gamle farmor, lillesøster og så selvfølgelig min storebrors næsten nyfødte baby også. Han er simpelthen så sød, han hedder William og er slet ikke til at stå for.

Der var rigtig gode gaver rundt om træet, jeg tror alle min egaver blev vel modtaget, især blev min storebror glad for nogle øl, jeg havde haft med hjem fra en shoppetur i Berlin. De var faktisk ret billige, jeg købte dem i lufthavnen, og han blev simpelthen så glad for dem.

Mine forældre fik et gavekort til massage, ikke noget de havde ønsket sig, men jeg tror, deres generation er lidt dårlig til at gøre den slags. Så jeg syntes, de skulle forkæles.

Selv fik jeg noget superfedt tøj af min kæreste, han blev også vildt glad for min gave til ham, et par jeans fra Acne og en dvd, han havde ønsket sig.

Min søster fik selvfølgelig mandelen, så der var ingen sure miner, hun plejer at få den 🙂 Åh, jeg kunne blive ved, det var simpelthen en så hyggelig aften. Hvad med jer andre, hvordan så jeres aften ud? Kram og nytårskys fra FBB