Min kæreste har fundet på, at vi skal male i stuen og køkkenet. Det betyder selvfølgelig, at vi skal have valgt farver og have købt maling. Det betyder også, at jeg skal lade noget af mit tøj gå til spilde, fordi jeg er torsk med maling. Jeg kan ikke finde ud af at male en væg uden at få maling på mig og mit tøj. Det irriterer mig altid efterfølgende, selvom det er ganske sjovt, mens det står på. 🙂
Vi lavede den aftale, at hvis der skulle males, så bestemte jeg farven og deltog ikke i det fysiske i at flytte møbler osv. Den generelle klargøring med tape osv. var jeg med på. Jeg ville dog heller ikke være med til at rode med malingen – kun det der blev hældt op til mig!
Nogle ville måske mene, at jeg er en smule krævende og ikke vil gøre mit, men husk, kære læser, at det ikke var mig der fandt på at der skulle males. Derfor må han også finde sig i min manglende lyst til at have med maling at gøre. Jeg hjælper i det mindste! Jeg kunne jo bare have sagt, at han selv kunne rode med det.
Nu spørger du måske hvad jeg da har været ude for siden jeg har den indstilling til maling og det at male. Det er såmænd ikke fordi jeg har en traumatisk oplevelse, men bare mere fordi jeg er ret så klodset og måske også lidt barnlig, når der kommer maling foran mig. Det er ikke en gang noget jeg bare gøre for at slippe for at male, men bare en eller anden ting inden i mig, når jeg lugter til malingen og får det på penslen. Det er lidt lige som på det her billede til højre som jeg fandt af to børn, der har fundet en bøtte maling.
Apropos, så kan jeg især huske en gang, at mine forældre tvang mig til at male, da mit værelse skulle males pink. Der fik jeg og mine forældre førstehåndserfaring med mig og mit forhold til maling. Igen lyder som om jeg er doven, men jeg var ikke imod det da, men fandt ud af at det ikke var noget, som jeg burde tage mig til. Væggene blev pink, men det blev jeg såmænd også – fra top til tå. Jeg klarede endda at få maling under afdækningen, hvilket vi endnu ikke har fundet ud af hvordan skete. Det mindede meget om det de to børn på billedet – desværre!
Nuvel, jeg ser stadig frem til det. Jeg er sikker på at min kæreste nok skal holde mig i skak. Ellers må jeg jo give op. Vi må se ad.