Jeg har hørt fra rigtig mange, at piller fra Eye Q skulle kunne hjælpe adhd børn med at få styr på deres koncentration. Jeg ved ikke helt, hvordan det kan være, det hjælper dem, men mange forældre med børn, der lider af damp, er blevet positivt overraskede over effekten af denne fiskeolie, der i høj grad har givet dem roligere og mindre ukoncentrerede børn.
En enkelt søgning på Eye Q på nettet, viser nemlig masser af indlæg fra mødre og fædre med adhd-børn, der enten har prøvet dette middel på deres børn, og gerne vil anbefale det til andre, eller som gerne vil vide mere om, hvorfor lige netop det her virker frem for så meget andet.
For når man læser, hvad folk skriver om Eye Q, så lyder det meget som om, at det lige netop er dette mærke, der virker, og altså ikke bare fiskeolie generelt. Hvorfor det er sådan, har jeg ikke kunnet finde nogle forklaringer på.
Der er jo ingen tvivl om, at fiskeolie i sig selv er rigtig sundt, men det har altså vist sig, at lige netop den blanding af vitaminer og mineraler, der findes i Eye Q har en positiv effekt på folk, der er ramt af adhd, og herunder især børnene.