Har du nogensinde oplevet at tage et smut i banken for at tage til møde med din bankrådgiver? Ja, det tænkte jeg nok. Har du så også oplevet, at din bankrådgiver under mødet har spurgt efter dit dankort for så at hive en stor saks frem og klippe det midt over lige foran næsen på dig? Det har jeg. Tre gange endda!
Jeg vil gerne lige understrege, at jeg ikke er en ufornuftig forbruger. Jeg er heller ikke overfornuftig, det er sandt, men jeg er kort sagt ligesom alle andre. I flere år har jeg svedt over bittesmå overtræk, og det var først, da jeg fattede, at jeg skulle skifte bank, at det gik op for mig, at det kunne være anderledes.
Jeg simpelthen så glad for at jeg valgte at skifte bank! Min nye bankrådgiver tog mig hurtigt ind til en samtale, hvor jeg kunne forklare min situation. Hun var forstående og sød. Hun hjalp mig med at lægge et budget og sagde så: Og kunne du så ikke tænke dig en kreditmaks på 5.000 indtil du får en højere indtægt?
Hvorfor har jeg ikke tænkt på at skifte bank noget før? Hvis du er ligesom jeg, så kan jeg kun sige: overvej det. At skifte bank og især bankrådgiver kan betyde alverden for dine muligheder.
One Comment
Sabine Poulsen
Jeg har også i lang tid overvejet at skifte bank. Jeg er megabange for min bankrådgiver, og jeg frygter altid at åbne breve fra dem. Jeg ved bare ikke hvilken bank, jeg skal skifte til?