Jeg besluttede mig for at forlade mit eksisterende arbejde i smykkebranchen, her for godt og vel 6 måneder siden, til fordel for min helt egen drøm om egen accessory butik. Det var samtidig muligheden for at skabe min egen fremtid der lokkede og da en af mine bedste veninder under en hyggelig brunch kastede ideen på bordet, var jeg straks med på projektet, fra udstillingsvinduer og til valg af plastikposer.
Jeg har været glad for at arbejde i smykkebranchen i mange år, men her fik jeg muligheden for at slå mig sammen med min gode veninde, der via sit eget tidligere arbejde, havde skabt en masse gode kontakter i tøj accessory branchen. Hendes erfaringer, kontakter og viden omkring branchen, kombineret med de ting jeg kunne bringe til bordet, gjorde at vi ret hurtigt besluttede os for at starte vores egen butik og plastikposer var sjovt nok vores første bekymring.
Ja, jeg ved godt at det lyder mærkeligt, men vi sad der med vores nye beslutning og halvfyldte kaffekopper, da det i et spontant udbrud fra min veninde lød: “plastikposer er noget af det vigtigste i vores niche!”. Den tyggede jeg så lige på et kort øjeblik, men fik så ret hurtigt forståelsen for hvordan at plastikposer kan have så stor en betydning, i en branche hvor at eksklusivitet er et nøgleord.
Det har rent faktisk vist sig igennem flere undersøgelser, at branding og markedsføring via elementer som plastikposer, bæreposer, papirposer og andre ting, der bliver “trukket” med rundt ude på gaden, har en stor indflydelse på andre menneskers opfattelse af din butik. Har du en lækkert designet indpakning, der ekspederes ned i en flot plastikpose og gives gratis til kunden som ren service, jamen så har du faktisk selv skabt en direkte markedsføringskanal, der vil blive bemærket i flere sammenhænge, specielt på gaden.