I går var jeg ude med min søster og købe kvalitets spåner til heste – og selvom hun stort set er født hestepige, så har det på ingen måde smittet af på mig. Jeg aner intet om heste og de interesserer mig på ingen måde.
Det har altid undret både min søster og min mor, for vi har en stor tradition for, at alle kvinder i familien er habile ryttere. Den tradition har jeg dog ikke tænkt mig at følge – Jeg har dog ikke noget imod at købe spåner til heste og andet.
Jeg har ikke noget imod heste, og har på ingen måde haft dårlige oplevelser med disse dyr, som jeg gentagende gange har fortalt min søster – senest da vi var ude og købe kvalitets spåner til heste. Hun bliver nemlig ved med at tro, at jeg er bange for heste, og der er intet der er fjernere fra sandheden.
I hendes verden er man åbenbart enten heste elsker eller hunde bange for disse pragteksemplarer af et pattedyr. Men der er jo intet at være bange for. De er jo hverken kødædere eller har ondsindede planer. Heste er nemlig et meget taknemmeligt dyr og hvis den først er blevet glad for en har man en ven for livet – det siger min søster i hvert fald.