Så kom der endnu en leverance af garn her til mit lille hjem, der efterhånden ligner et garnlager. Måske er jeg gået lidt over gevind, når det kommer til garnindkøb, men jeg er bare blevet vild med at strikke. Det sidste garn jeg har kastet min kærlighed over er hørgarn, det er simpelthen så fint. Det er nærmest lidt blankt, og skinner næsten.
Da jeg først prøvede at strikke med hørgarn, var jeg overrasket over, hvor anderledes og specielt det føltes. Garnet har en meget speciel struktur, når man sammenligner det med det garn, som er lavet helt af diverse uld eller bomuld (man blander hørgarn med uld for at give det stabilitet og struktur). Når jeg strikker med hørgarn, føles det ret eksklusivt, og de tekstiler som kommer ud af det har noget ekstra luksuriøst over sig, som jeg godt kan lide.
Nogle gange bliver jeg spurgt, hvilket slags garn jeg bedst kan lide at strikke med, og hver gang jeg tror, at jeg har fundet svaret, ja, så prøver jeg noget nyt, som jeg bliver vild med. Svaret må være, at det kommer meget an på, hvad jeg skal strikke.
Og så kommer det også i bølger. Lige nu er det hørgarnet, som jeg går til først, men det ændrer sig sikkert. Det kan være, at jeg lægger det fra mig i en periode, men så tager det frem igen. Sådan går det tit. Som nævnt har jeg efterhånden meget garn liggende herhjemme, og hørgarn udgør en stor del af det. Jeg kan anbefale det.