Hvilken parfume bruger du? Jeg er blevet helt vild med Nina Riccis L’Air du  Temps, og jeg fatter ikke, at jeg aldrig har opdaget den før!

Jeg synes, det er ret vigtigt, at man dufter godt, når man er ude blandt andre mennesker. Der er ikke noget værre end folk, der stinker langt væk. Jeg ved ikke med jer, men jeg har ofte svært ved at skjule min afsky, når folk lugter dårligt. Hvorfor kan folk ikke finde ud af at gå i bad, bruge deodorant, og hvorfor er der ingen, der har introduceret mig til Nina Riccis parfumer noget før?

Det var først, da jeg rendte forvirret rundt i den tax-free i lufthavnen, at en sød ekspedient åbnede mine øjne for Nina Ricci. Ekspedienten fortalte hvordan mærket Nina Ricci bestod af Maria (Nina) Ricci og hendes søn Robert. Faktisk var det Robert, der lavede parfumerne, mens Nina Ricci stod for kjolerne. L’Air du temps har været Nina Riccis mest populære parfume siden Robert producerede den.

Jeg synes, det er ret spændende med baggrundshistorierne til de store tøj- og parfumemærker. Ofte er de fra Paris eller et andet eksotisk sted, og mærkerne har ofte eksisteret fra starten af 1900-tallet. De er allesammen gået fra at være små en-mands eller to-mands firmaer, som senere har vokset sig store ligesom Nina Ricci; eller også har de været designere, som har været heldige at få lov til at arbejde med de rette og på den måde få deres kollektioner udgivet under eget navn.

Åbenbart blev netop Nina Riccis parfume L’Air du Temps skabt til at komplimentere hendes kjoler. Jeg har overvejet, om jeg måske burde tjekke hendes kjoler ud også? Hvis man dufter fantastisk, bør man jo også se fantastisk ud!

Indtil da må jeg nyde at dufte godt i min hverdag, og det er nu også helt i orden.