Dagens indlæg er en smule mere alvorligt end det foregående. Sådan er livet jo heldigvis – på den ene side både sjovt og underholdende og på den anden side også nogle gange alvorligt og smertefuldt.
Jeg har en historie, som jeg gerne vil dele med jer, men den er ret personlig, så derfor nævner jeg ingen navne. Den handler om en pige, en veninde jeg havde i folkeskolen, som blev mere og mere indadvendt, da vi nærmede os afslutningen på folkeskoletiden. Hun ville ikke rigtig med ud mere med os andre, og jeg skal tilføje, at vi ellers havde en velfungerende pigegruppe i vores klasse. Så det havde ikke noget med mobberi at gøre.
Efter folkeskolen startede mange af os på en eller anden gymnasial uddannelse, men min veninde her kunne ikke samle sig sammen til at vælge noget. Så hun blev hjemme, og der gik egentlig et par år, hvor jeg ikke mødte hende, og kun snakkede med hende i telefonen en gang i mellem. Til sidst holdt det også op, og da jeg hørte, at hun var endt i et stofmisbrug, så blev jeg ked af det, men ikke rigtig overrasket.
Jeg vil skynde mig at sige, at hun i dag har det godt, inden jeg fortæller videre. Bare så I ikke er vildt bekymrede.
Der var ingen tvivl om, at hun skulle have hjælp. Psykiatrisk hjælp var direkte livsnødvendigt for hende, og hun kom til at bo på Granhøjen, som lige netop er sådan et sted for unge med psykiske og/eller afhængighedsproblematikker. På Granhøjen bor man sammen med andre, som også døjer med psyken, og man er hele tiden i gang med at udvikle sig via terapeutisk behandling. Samtidig med det, så får man også et job at passe. Dette giver beboerne på Granhøjen noget helt konkret at stå op til. Beboerne på Granhøjen kan f.eks. arbejde på Hotel du Vest.
På et tidspunkt så havde jeg lige 3 måneder, hvor jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle, og der gik ikke mere end 14 dage, så synes jeg pludselig ikke jeg kunne få dagen til at hænge sammen. Jeg kunne ikke overskue noget og pludselig sad jeg og så fjernsyn om formiddagen. Og jeg har ikke også en depression eller et stofmisbrug at slås med. Så jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må have været at være min gamle folkeskole veninde.
Efter hendes ophold på Granhøjen, som var af den længerevarende slags, er hun nu kommet tilbage. Hun er stoffri, glad og har fået en hobby. Hun har fået part på en hest, som hun går rigtig meget op i. Så jeg vil uden tvivl sige, at det ophold hun fik på Granhøjen har reddet hendes liv. Nedenfor indsætter jeg en video fra Youtube, hvor en beboer fra Granhøjen fortæller lidt om sit liv og ophold der. Bare så I kan få en ide om, hvad Granhøjen er for et sted, og hvordan de unge har det der.