Jeg har nu endelig fået overbevist min søster om at hun skal finde en a-kasse at melde sig ind i. Efter planen bliver hun færdig til sommer, og som de fleste ved, er det lidt småt med arbejdspladserne, også selv om man kommer ud med de fineste topkarakterer.

Min søster har dog altid været overbevist om, at hun sagtens kunne finde en stilling, når hun blev færdig, også selv om arbejdsløsheden steg omkring hende, og jeg ved faktisk ikke, hvorfor hun pludselig skiftede mening.

Måske var det fordi jeg præsenterede hende for en veninde, der ikke kunne finde noget job efter sin uddannelse, og som i øvrigt heller ikke havde nogen a-kasse til hjælp. Jeg ved, hun bestemt fortrød, at hun ikke havde meldt sig ind i en fagforening og a-kasse, mens hun stadig var studerende, så hun havde sluppet for at komme i karantæne og i stedet kunne komme på dagpenge med det samme.

Min veninde, som før boede på kollegium, flyttede hjem til sine forældre, da hun blev færdig, og var så i karantæne nogle måneder, før hun kunne blive medlem af en a-kasse. Og jeg tror altså hverken vores forældre eller min søster kunne tænke sig at bo sammen igen i længere tid, så det var godt, hun nåede at få det ordnet.