Vi lavede den aftale, at hvis der skulle males, så bestemte jeg farven og deltog ikke i det fysiske i at flytte møbler osv. Den generelle klargøring med tape osv. var jeg med på. Jeg ville dog heller ikke være med til at rode med malingen – kun det der blev hældt op til mig!

Nogle ville måske mene, at jeg er en smule krævende og ikke vil gøre mit, men husk, kære læser, at det ikke var mig der fandt på at der skulle males. Derfor må han også finde sig i min manglende lyst til at have med maling at gøre. Jeg hjælper i det mindste! Jeg kunne jo bare have sagt, at han selv kunne rode med det.

Nu spørger du måske hvad jeg da har været ude for siden jeg har den indstilling til maling og det at male. Det er såmænd ikke fordi jeg har en traumatisk oplevelse, men bare mere fordi jeg er ret så klodset og måske også lidt barnlig, når der kommer maling foran mig. Det er ikke en gang noget jeg bare gøre for at slippe for at male, men bare en eller anden ting inden i mig, når jeg lugter til malingen og får det på penslen. Det er lidt lige som på det her billede til højre som jeg fandt af to børn, der har fundet en bøtte maling.

Apropos, så kan jeg især huske en gang, at mine forældre tvang mig til at male, da mit værelse skulle males pink. Der fik jeg og mine forældre førstehåndserfaring med mig og mit forhold til maling. Igen lyder som om jeg er doven, men jeg var ikke imod det da, men fandt ud af at det ikke var noget, som jeg burde tage mig til. Væggene blev pink, men det blev jeg såmænd også – fra top til tå. Jeg klarede endda at få maling under afdækningen, hvilket vi endnu ikke har fundet ud af hvordan skete. Det mindede meget om det de to børn på billedet – desværre!

Nuvel, jeg ser stadig frem til det. Jeg er sikker på at min kæreste nok skal holde mig i skak. Ellers må jeg jo give op. Vi må se ad.

Jeg har dog altid fjernet makeup, men det der med peeling, tonic og specielle øjencremer og natcremer – det var aldrig rigtig blevet mig. Men nu skulle det være.

Kosmetologen reddede mig

Jeg bookede for nylig tid hos en skøn kosmetolog, som udelukkende laver sine egne cremer – helt uden kemi. Hun viste mig, hvordan jeg skulle behandle min hud med diverse produkter indenfor hudpleje, og selv jeg fik købt en øjencreme – for jeg kunne jo se på hende, hvor meget mere frisk hun så ud i huden. Hudens elasticitet går ned ad bakke allerede fra man er 30 år, så man kan jo lige så godt komme i gang. Jeg har simpelt hen bare ikke haft tålmodighed nok til den slags før.

Det er ikke fordi jeg tror, at man bliver mere lykkelig, men det ville da ikke gøre noget, hvis man udstråler sundhed også via sin hud. Jeg har nok bare ikke rigtig troet på det før, men nu er jeg slet ikke i tvivl mere. Hudpleje, øjencreme, andre cremer, indtage masser af vand, grøntsager, frugt og masser af motion er alle sammen faktorer, der har en gunstig indflydelse på huden og sundheden (og humøret).

Hvad gør I for at holde jeres hudpleje i top? Og hvad laver I af motion? Jeg er vild med løb, svømning og fitness træning. Det elsker jeg bare. I min sportstaske har jeg nu en stor kosmetik pung med mine hudpleje produkter, så hvis jeg skal i bad i træningscentret, så har jeg altid mine nye skønne produkter med mig. Øjencremen bruger jeg dog kun om aftenen, inden jeg skal i seng. Men åh sikke en skøn følelse at lægge hovedet på puden, mens man dufter af skøn naturlig creme og føler sig helt blød samtidig.

Jeg kan kun varmt anbefale jer, der ikke bruger tid på hudpleje og pleje af øjenomgivelserne med øjencreme, at komme i gang. Det er kun lige den første uge, man synes det tager tid – så vænner man sig til det, og kan snart ikke undvære hudpleje ritualerne.

Jeg går op i sundhed og skønhed

Jeg går op i mine tænder rigtig meget, og derfor overvejer jeg meget at få lavet en eller flere kosmetiske behandlinger i løbet af det næste år. Det er ikke kun udseendet, der er mig på sinde. Det drejer sig også rigtig meget om selve tændernes tilstand – altså jeg vil med andre ord gerne beholde mine egne tænder livet ud.

Mange får implantater, porcelænstænder, kroner og broer hen ad vejen. Mine forældre har f.eks. begge to fået lavet implantater, og selv om de her implantater er lavet af kun de bedste materialer, og de virkelig fungerer helt upåklageligt, så vil jeg bare foretrække at kunne beholde mine egne tænder.

Derfor sørger jeg for at bruge tandtråd hver dag, børste tænder 2-3 gange om dagen med en skånsom tandpasta, og derudover spiser jeg heller ikke sukker og meget syreholdige produkter.

Implantater og kunstige tænder er ingen skam, men jeg vil hellere have mine egne smukke tænder. Jeg har faktisk undersøgt om jeg kan få skiftet mine gamle sølvplomber ud med plastic, da meget tyder på, at det der kviksølv er virkelig usundt for os. Jeg har jo muligheden for at gøre det, så hvorfor ikke benytte sig af det.

Derudover kunne jeg godt tænke mig at få lysnet tænderne lidt. Det har jeg været lidt mere forbeholden overfor, fordi at det jo også foregår med noget kemi, så jeg har været lidt nervøs. Men min tandlæge siger, at det i det store billede ikke er spor farligt. Man skal jo ikke få det gjort hele tiden, men det burde der jo heller ikke være brug for. Så jeg tror, at de to projekter skal på tapetet i år:

• Udskiftning af plomber
• Blegning af tænder

Så en af tingene er for sundhedens skyld og den anden er af mere kosmetisk karakter. På den måde har jeg god samvittighed. Både sundt og skønt.

Samtidig vil disse tiltag gøre, at jeg vil gøre endnu mere for at bibeholde sunde tænder og dermed undgå at skulle have implantater mv. Hvis man kommer ud for en ulykke, hvor en eller flere tænder bliver slået løse eller helt ud, så er det selvfølgelig rart at vide, at man kan få sat implantater i, som fungerer helt perfekt. Her kan jeg jo læne mig op ad mine forældres erfaringer med implantater – men jeg håber da i høj grad, at jeg slipper for at skulle slå mine tænder ud.

Der er da bare visse ting en pige IKKE gider at belemre sig med. F.eks. at tjekke olie på bilen for ikke at snakke om at støvsuge og vaske bilen. Piger bør heller ikke være dem, der skal rydde op i redskabs skuret eller bore alt for meget op på væggene. Hvis man var alene hjemme eller ikke havde nogen kæreste, jamen så måtte man jo vente til ens far kunne komme forbi.

Men nu er jeg blevet lidt klogere. Den anden dag skulle vi have skiftet vores lasertoner fra brother, og der var jeg alene hjemme. Jeg nåede at tænke, at det kunne jeg da virkelig ikke finde ud af, men jeg ville da lige give det et forsøg. Prøv og hør: det var slet ikke svært. Jeg havde fået vores brother lasertoner skiftet på under 10  minutter, selvom jeg aldrig havde prøvet det før. Jeg havde jo stået for at finde den nye lasertoner på nettet, og havde sørget for at få den bestilt – den slags er jeg jo ultra god til: at finde varer på internettet til de bedste priser og få det hjem.

Med den her oplevelse med den brother lasertoner, er det lige før, at jeg vil prøve at kaste mig ud i mere af det arbejde, som jeg før anså for udelukkende mandearbejde. Måske man skulle få tjekket olien på bilen?

I øvrigt så virker min printer upåklageligt med den nye lasertoner fra brother.

Jeg har en historie, som jeg gerne vil dele med jer, men den er ret personlig, så derfor nævner jeg ingen navne. Den handler om en pige, en veninde jeg havde i folkeskolen, som blev mere og mere indadvendt, da vi nærmede os afslutningen på folkeskoletiden. Hun ville ikke rigtig med ud mere med os andre, og jeg skal tilføje, at vi ellers havde en velfungerende pigegruppe i vores klasse. Så det havde ikke noget med mobberi at gøre.

Efter folkeskolen startede mange af os på en eller anden gymnasial uddannelse, men min veninde her kunne ikke samle sig sammen til at vælge noget. Så hun blev hjemme, og der gik egentlig et par år, hvor jeg ikke mødte hende, og kun snakkede med hende i telefonen en gang i mellem. Til sidst holdt det også op, og da jeg hørte, at hun var endt i et stofmisbrug, så blev jeg ked af det, men ikke rigtig overrasket.

Jeg vil skynde mig at sige, at hun i dag har det godt, inden jeg fortæller videre. Bare så I ikke er vildt bekymrede.

Der var ingen tvivl om, at hun skulle have hjælp. Psykiatrisk hjælp var direkte livsnødvendigt for hende, og hun kom til at bo på Granhøjen, som lige netop er sådan et sted for unge med psykiske og/eller afhængighedsproblematikker. På Granhøjen bor man sammen med andre, som også døjer med psyken, og man er hele tiden i gang med at udvikle sig via terapeutisk behandling. Samtidig med det, så får man også et job at passe. Dette giver beboerne på Granhøjen noget helt konkret at stå op til. Beboerne på Granhøjen kan f.eks. arbejde på Hotel du Vest.

På et tidspunkt så havde jeg lige 3 måneder, hvor jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle, og der gik ikke mere end 14 dage, så synes jeg pludselig ikke jeg kunne få dagen til at hænge sammen. Jeg kunne ikke overskue noget og pludselig sad jeg og så fjernsyn om formiddagen. Og jeg har ikke også en depression eller et stofmisbrug at slås med. Så jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må have været at være min gamle folkeskole veninde.

Efter hendes ophold på Granhøjen, som var af den længerevarende slags, er hun nu kommet tilbage. Hun er stoffri, glad og har fået en hobby. Hun har fået part på en hest, som hun går rigtig meget op i. Så jeg vil uden tvivl sige, at det ophold hun fik på Granhøjen har reddet hendes liv. Nedenfor indsætter jeg en video fra Youtube, hvor en beboer fra Granhøjen fortæller lidt om sit liv og ophold der. Bare så I kan få en ide om, hvad Granhøjen er for et sted, og hvordan de unge har det der.

Nu er det snart forår, og man skal jo have lidt nyt inden sommeren, og så tror jeg rent ud sagt, at jeg ville spare penge ved at have en personal shopper med ud og handle. For de har jo også forstand på, hvilke ting der kan bruges på kryds og tværs. Sådan så et stykke tøj pludselig sættes sammen med et andet – sådan noget er jeg bare ekstremt dårlig til.

Mon det findes i København? Jeg vil lige prøve at tjekke det ud – er træt af fejlkøb og spildte penge.

Desværre har jeg altid været en smule dovent anlagt, og jeg gider simpelthen ikke at stå i flere timer foran spejlet om morgenen og fedte med cremer, skintonics, rensemælk og alle mulige andre skønhedsprodukter, som alle skulle være fantastiske til skincare og desuden give den fineste hud. Jeg synes nemlig, at det i forvejen tager tilstrækkeligt lang tid – og jeg bruger endda næsten kun mascara!

Her i vintermånederne, hvor både kulde og vind har mishandlet mit ansigt, har jeg dog måttet erkende, at jeg ikke længere kan springe over, hvor gærdet er lavest hvad angår skincare. Min hud er nemlig både tør og livløs at se på ud, hvilket jeg rent ud sagt er ved at være temmelig træt af. Jeg har derfor endelig taget mig sammen til at få købt mig nogle skincare-produkter – men ak, dovenheden slår til igen!

Når jeg står op om morgenen og tvinger mig selv ud på badeværelset for at friske mig op, kan jeg nemlig sjældent tage mig sammen til rent faktisk at gå i gang med den helt store skincare-rutine. Nu har jeg dog fundet på noget smart. I stedet for at irritere mig selv (og desuden risikere at komme for sent på arbejde) ved at gå i krig med min hud om morgenen, har jeg nemlig besluttet mig for at gøre det om aftenen i stedet!

Det kan jeg meget bedre overskue, fordi det i stedet for at minde mig om en sur pligt faktisk giver mig en dejlig rar følelse af selvforkælelse og velvære. Min yndlingsdel af skincare-rutinen er at lægge ansigtsmaske, hvilket jeg nu gør omkring 2 gange om ugen. Det føles nemlig utroligt dejligt og giver mig samtidig en følelse af, at jeg gør noget godt og lækkert for min hud.

Hvis du er ligesom mig og heller ikke rigtig har overskud til skincare, kan jeg derfor varmt anbefale dig at gøre ligesom mig og i stedet gøre skincare-rutinen til et lille forkælelsesritual, som i øvrigt bedst udføres med et reality-program kørende på TV-skærmen. Dét er nemlig lækkert!

Det gælder for eksempel i går aftes, hvor jeg ved et rent tilfælde faldt over et billede af en dukkevogn, der simpelthen på en prik ligner den, som jeg selv havde som barn.

Dukkevognen ser sådan her ud, hvis nogle af jer skulle være nysgerrige:

Min kæreste kunne ikke se det fantastiske ved dukkevognen. Faktisk grinte han ligefrem af mig og drillede mig med, at jeg var blevet så rørstrømsk over et stykke legetøj!

Det kan måske også virke fjollet, men jeg har simpelthen så mange dejlige barndomsminder forbundet med den dukkevogn. Jeg kan for eksempel tydeligt huske, hvordan jeg plejede at køre den ud på græsset i forhaven, når solen skinnede, så mine dukker og jeg kunne nyde solen sammen…

Hvad med jer læsere derude? Er der nogle af jer, der også har et bestemt stykke legetøj (eller en helt anden genstand måske), som får tårerne til at presse sig på af ren nostalgi?

Han havde nemlig fundet et helt særligt læderarmbånd, som han allerede ved første øjekast vidste, at jeg ville blive glad for. Det er nemlig en tro kopi af et smukt læderarmbånd, som jeg havde som teenager men kom til at miste på en bytur.

Jeg kunne tydeligt se, at han havde brugt lang tid på at finde det helt rigtige, og jeg blev selvfølgelig dybt rørt. For det første fordi jeg slet ikke havde regnet med, at han havde kunnet huske historien om læderarmbåndet, og for det andet fordi det viste, at han virkelig havde lagt mange kræfter i at finde den helt rigtige gave til mig.

Faktisk er det uden tvivl den bedste gave, som jeg længe har fået, og jeg er helt sikker på, at jeg fremover kommer til at have mit nye læderarmbånd på hver eneste dag.

Huset i Værløse trænger i den grad til en facaderenovering, og man kan faktisk se den nedslidte og triste facade som et symbol på vores sidste år sammen. Nu er det tid til en ny start, og det skal ske i stor stil, hvorfor jeg allerede har kontaktet et firma for at høre, hvor meget en facaderenovering i Værløse koster. Heldigvis fik jeg en forfærdelig masse penge ud af skilsmissen, så jeg har råd til at gøre livet og mine omgivelser lidt lækre.

I starten af det nye år går firmaet i gang med facaderenoveringen her i Værløse, og det glæder jeg mig utroligt meget til. Det bliver skønt at starte på en frisk, og det kan jeg med rette sige, at jeg har store planer om.