Botox mod rynker, hovedpine og øget svedtendens

juli 21st, 2011

Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor der er så mange piger (læg mærke til at jeg siger piger og ikke kvinder), der taler negativt om Botox. ”Botox, det er en af de ting mit ansigt aldrig skal i nærheden af!”, siger de rynkeløse piger, der slet ikke sætter sig ind i, hvordan det er at føle sig som en på 30, men have et ansigt, der burde sidde på en 60-årig, når man kun er 48! Bare vent piger; I skal nok ty til botoxbehandlinger, ligeså snart Jeres rynker begynder at syne mere end alt andet i Jeres ansigter.

Ja, som I nok kan høre, er jeg selv stor fan af botoxinjektioner! Jeg har fået botoxbehandlinger  i 3 år, og jeg har tænkt mig at blive ved i mange år endnu! Nu sidder I nok og tænker at jeg sikkert ligner en af de mange skræmmende kendisser fra Hollywood, der ikke kan bevæge ansigtet mere. Men nej! Mit ansigt er ikke udtryksløst! Man behøver altså ikke at ligne en plastikdukke i ansigtet, bare fordi man et par gange om året få Botox!

Alt med måde – specielt Botox!
Ja, jeg er også meget imod at lave så meget om på sit ansigt, at man til sidst bliver helt ugenkendelig! Jeg er faktisk heller ikke den største tilhænger af makeup! Jeg vil gerne have et naturligt look med velplejet hud. Selvom jeg siger naturligt look, så er det ikke en skam at bruge Botox til at opnå det naturlige look – i hvert fald ikke, når man spørger mig! Jeg synes at alt skal bruges med måde! Det gælder både botoxindsprøjtninger og makeup! Der er ikke den største forskel på disse 2 ting, hvis man spørger mig! De pynter begge på ansigtet. Den ene ligger på huden, den anden under.

Noget som de færreste ved er at botoxinjektioner ikke blot er et middel mod rynker. Næ nej! Botox bliver også anvendt til andre formål, som behandling af øget svedetendens (hyperhidrosis), spændingshovedpine, tænderskæren samt tandkødssmil. Det var I nok ikke klar over – det er der ikke særlig mange der er.

Det mest forunderlige ved Botox er at det kan kurerer migræne. Min søster har døjet med migræne siden hun var 21. Sidste år tog jeg hende med til an af mine botoxbehandlinger, for at give hende en botoxbehandling som 40 års fødselsdagsgave. Det var her vi fandt ud af at botox også er et middel mod migræne. Lægen forklarede at botoxinjektioner mindsker de spændinger, der er skyld i migræne og hovedpine. Det var absolut noget som min søster var klar til at afprøve.

Det er snart et år siden min søster fik sin første behandling, og hun har ikke haft noget migræneanfald siden. Endnu en grund til at være stor fan af Botox!

Leave a Reply